Debat og politik

Hvor mange milliarder skal der bruges på fiktive få minutter

Af Susanne Flydtkjær, Enhedslisten

Folketingskandidat, Nordjyllands Storkreds

Vejdirektoratets opdatering af VVMundersøgelsen omkring en 3. Limfjordsforbindelse  giver håb om ca 7 min sparet køretid i de 45 min der er myldretid morgen og eftermiddag, såfremt der fyres 7-10 mia af på en 3. Limfjordsforbindelse. For flere kommuners pendlere vil der være længere køretid.

Det er der ikke mange der fortæller om.

Dog også kun hvis der sker er fortsat stigning i bil og lastbiltrafik – og det kan der jo politisk gøres meget for ikke sker.

Tidligere undersøgelse viser samme beskedne håb om hurtigere fremkommelighed.
4,8 minutter – det er den tid man kan spare for at køre fra Aarhus til Fårup Sommerland.
Det er også samme tid man kan spare når man kører fra Flensborg til Fårup Sommerland – hvis vi får en 3.limfjordsforbindelse – en motorvej over Egholm. Hvis det er i stedet kommer et nyt tunnelrør så kan det kun spares knap 1 min.

De sparede minutter kan læses i Rambølls rapport ”Trafik og erhvervsanalyse 3. Limfjordsforbindelse“ Rapporten kan ses på 3.limfjordsforbindelse.nu som primært er financieret af skatteyderne gennem region nordjylland.
Minuttallene er bekræftet af administrationen i Region Nordjylland

Nu skal man selvfølgelig regne med at der er tale om et døgnmodelberegning hvorfor der er usikkerhed om tallene ( hvad ikke fremgår af rapporten, men det har været vigtigt for Region Nordjyllands  administration at præcisere )

Det betyder selvfølgelig at man kan spare lidt flere minutter hvis man rammer Aalborg i trafikspidsbelastningen om morgenen og sidst på eftermiddagen. Rammer man ikke Aalborg i trafikspidsbelastningen så er der næppe nogen minutter sparet overhovedet.

Nu tager det ifølge rapportens egne tal cirka 4 timer at køre fra Flensborg til Fårup Sommerland. Fårup Sommerland åbner imidlertid først klokken 10, og det tager cirka en halv time at køre fra Aalborg til Fårup Sommerland. Skal man derfor opnår besparelsen på de 4,8 minutter så skal man køre fra Flensborg cirka klokken 4 om natten/morgenen, for  at ramme Aalborgs trafikspidsbelastning. Her er man så fremme ved Fårup Sommerland klokken cirka 8:00 Der er næppe mange der vælger den tur når forlystelsesparker først åbner kl. 10. Slet ikke glade tyske børnefamilier der skal ha en dejlig dag i Fårup sommerland.
Det fordrer selvfølgelig også at der ikke holdes en ekstra tisse eller kaffepause på turen for så vil hele besparelsen på de 4,8 min. være væk.

De meget få sparede minutter som kan opnås, hvis der kastes 7- 10 mia. I en 3. Limfjordsforbindelse – er besparelsen ved forventet trafikvækst i 2030 i forhold til hvis der ikke kom en 3. Limfjordsforbindelse. Uanset om det er en motorvej over Egholm eller et ekstra tunnelrør i øst.
Tallene taler helt for sig selv.

Tænk på al den kollektive trafik vi ville kunne få for samme penge. Kollektiv trafik der vil kunne sikre at unge kan blive boende i nærområderne og tage uddannelse i byerne, børn der kan komme til spejder og sport med kollektiv trafik uden at være afhængig af at blive kørt af forældre. Ældre uden bil og kørekort, der kan tage til banko og ginsmagning uden at skulle være afhængig af sine voksne børn.

At vi tager klimaudfordringen alvorligt.
I Enhedslisten er vi ikke i tvivl.

Læs selv med her :http://static.3limfjordsforbindelse.nu/upload/Rapport_3_limfjordsforbindelse_V2.pdf

Kommentarer