Af Marie Bjerre, Venstre

Venstre har i vores ambitiøse 2030-klimaplan foreslået at sælge statens ejerandel af energiselskabets Ørsteds havvindmølle-forretning for at få råd til den grønne omstilling. Hvis vi skal nå vores klimamål og være et reelt grønt foregangsland, kræver det nemlig massiv investering, og det kræver, at vi investerer nu og ikke venter til senere.

Jeg kan forstå, at nogle mener, at Ørsteds vindmølleforretning skulle være kritisk infrastruktur, eller at det er forkert at sælge statens ejerandel, således eksempelvis Nordjyskes leder (14.10.). Lad mig derfor slå helt klart fast, at vindmølleparker ikke er kritisk infrastruktur, og det tilmed også er klogt både for danskerne, Ørsted og den grønne omstilling at sælge statens ejerandel.

Staten ejer i dag 50,1 procent af Ørsted, som i dag består af en håndfuld danske kraftværker og en global vindmølleforretning. Det er vindmølleforretningen, som vi foreslår solgt, mens kraftværkerne skal blive på dansk ejerskab.

Det at eje og drive vindmølleparker er ikke kritisk infrastruktur. Det er derimod el-nettet og tilhørende transformatorstationer, men at eje produktionsanlæg, uanset om det er vindmøller, solceller, gas-eller biomassefyr, er 100 procent en kommerciel aktivitet.

Jeg kan her henvise til finansministeriets egen hjemmeside, hvor det klart fremgår, at statens ejerskab i Ørsted handler om at ” selskabet skal sikre størst mulig værdi for dets aktionærer, herunder den danske stat”. Altså rent forretningsmæssige hensyn, mens der for andre selskaber – eksempelvis Energinet – eksplicit fremgår, at der er tale om kritisk infrastruktur.

At Ørsteds havvindforretning ikke er kritisk infrastruktur bevises også af, at de ejer vindmølleparker i Storbritannien, USA, Taiwan og formentligt på sigt også andre fjerne lande.

Desuden er 11 ud af 15 havvindmølleparker i Danmark udenlandsk ejet eller ejet af energiselskaber, som ikke er statsejede. Og den 16. havvindmøllepark, som sidste år blev vundet i et udbud ved lodtrækning, blev vundet af det tyske selskab RWE. For den kommende Energiø i Nordsøen, som jeg som Venstres klimaordfører for nyligt har været med til at indgå aftale om, stilles der heller ikke krav om dansk ejerskab.

I Venstre mener vi ikke, at den danske stat skal drive kommerciel havvindforretning, og vi tror også, at det er bedst for Ørsted, at det ikke er den danske stat, der skal være med til at rejse vindmøller på den anden side af jorden.

Hvis Ørsted fortsat skal kunne udvikle sig som et globalt førende vindforretning i et marked, hvor også store olieselskaber har meldt sig ind i kampen, skal forretningen kunne udvikle sig i kæmpestor skala, og her vil den danske stat som majoritetsejer være en hæmsko.

Endeligt vil det, som mangeårig direktør i Dansk Energi Lars Aagaard skrev forleden, være et skud i foden, hvis vi tænker nationalistisk om havvind. For tænkes tanken til ende, at der skal stilles krav om dansk ejerskab ved udbud af havvind, så skal vi jo også acceptere, hvis andre lande gør det. Det vil betyde, at Ørsted ikke kan byde på havvind i England, Holland, Belgien, USA osv, ligesom andre dygtige, danske selskaber heller ikke ville kunne det.

Det bør altså være åbenlyst, at det ikke bare er klogt at sælge statens ejerandel i Ørsted vindmølle-forretning, men også at det er dumt at lade være. Og først og fremmest er det vigtigt for den danske, grønne omstilling. Salget gør det langt lettere at investere massivt i vores indsats for klima og natur. Alternativet er ikke at investere i den grønne omstilling, eller at hæve skatte og afgifter, skære i velfærden, eller at gældsætte landet. Det synes vi ikke er klogt.